Øg batteritiden på Linux Mint og Ubuntu med TLP


Indledning

Min Lenovo X260 er en fantastisk maskine, og på Windows holder den mange timer. Med Linux Mint er det dog en helt anden sag. Jeg skal oftest stille mig tilfreds med små to timers strøm, hvorefter jeg næsten tager mig selv i at flyve over stuegulvet, for at hente en oplader.

Der findes dog et program og et værktøjer, som kan hjælpe med batteriforbruget med hjælp fra en præ-defineret strømprofil. Du kab bruge guiden til andre end Lenovo-maskiner, men bemærk dog at denne guide har et enkelt step, som kun skal bruges på Lenovo Thinkpad-modeller.

Powertop og TLP

Værktøjet Powertop kan bruges til at se hvilke processer som trækker mest strøm. Det hele giver en smule mere mening, hvis man blot kigger på et screenshot heraf: Powertop

Powertop er altså reelt blot et værktøj der kan hjælpe med at give et indblik i forbruget. TLP bringer den avanceret strømstyring til Linux, uden at du skal være eksperten som løfter opgaven. Du kan læse mere om værktøjet her. Derfor kan du reelt undlade at tilføje Powertop, men det er altid rart at have et redskab ved hånden.

Installation og opsætning

Først skal vi have tilføjet tlp til vores software repository. Herefter indhenter vi seneste opdateringer, så vi kan installere programmet, og sidst men ikke mindst, installeres tlp, tlp-rdw og powetop.

sudo add-apt-repository ppa:linrunner/tlp
sudo apt-get update 
sudo apt-get install tlp tlp-rdw powertop

Hvis du har en Lenovo ThinkPad, anbefaler jeg at du dernæst tilføjer følgende: sudo apt-get install tp-smapi-dkms acpi-call-dkms

TLP starter automatisk op sammen med dit system, men du kan dog altid starte det manuelt med sudo tlp start, såfremt behovet skulle opstå.

Du kan tjekke om TLP er i gang, medd kommandoen sudo tlp-stat -s. Hvis State = enabled fremgår, er TLP aktiveret. I filen /etc/default/tlp vil der stå TLP_ENABLE=1 såfremt TLP er aktiveret pr. default. Du kan læse meget mere om TLP, PowerSavingTweaks og meget andet lige her. Sidst men ikke mindst kan du skifte mellem batteri- og tilsluttet strøm-optimering med henholdsvis sudo tlp bat og sudo tlp ac, såfremt det skulle blive nødvendigt.

Powertop kan også ændre en del variabler, og dette kan gøres med: sudo powertop --auto-tune. Dog burde TLP gøre det samme, og derfor er kommandoen reelt overflødig, medmindre du har tænkt dig at slå TLP fra, fra tid til anden. Powetop bruges i stedet til at tjekke om de enkelte variabler er blevet sat som ønsket (af TLP).

Jeg vil anbefale at du genstarter din maskine, efter installationen er udført. Dette er dog ikke et krav, og reelt burde sudo tlp start være nok.

Rigtig god fornøjelse med optimeringen. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at stille dem nedenfor.

Du kan læse mere om TLP og Powertop på Reddit, hvor der neto findes en snak om hvorfor man reelt ikke har behov for Powertop.